Site Loader

Døden
og livet hænger uløseligt sammen. Livet består af utroligt mange
personligheder, kulturforskelle og vidt forskellige aspekter, men også håb og
intentioner om et godt liv forude. Dog er der en ting vi er sikker på i denne
verden, nemlig at vi før eller siden skal dø.

 

Hvad
er døden i bund og grund? Og hvad betyder den? Hvad er grunden til vi dør? Er
det skæbnen eller ren tilfældighed? Hvad er meningen med livet? Hvad sker der
egentlig efter døden?

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 

En
af de vigtigste faser i livet er døden, den kommer alle mennesker til at opleve. Det er muligvis den mest dystre og mørkeste
fase, som kan være svær at håndtere. Heldigvis er det de færreste af os, som ser
døden i øjnene, mens vi er ved fuld bevidsthed. Vi føler, ånder, undres og
glædes, dog kan vi alligevel ikke forudsige om i morgen er vores sidste dag,
hvad vi føler i det eksakte øjeblik eller hvad vores sidste ord bliver. Det
sidste ord vælges oftest uden nogen form for omhu. Men den største fejl i livet
er at være angst for ikke at leve livet, for så kan vi ikke leve livet i fulde
drag. 

 

Alt
liv på jorden går i gennem cyklusser. Dyr, planter, mennesker – alt på hver deres
måde. Alting starter og slutter. Alt helt ubesværet og uden komplikationer.

Perioder starter og slutter, oplevelser kommer og går. Ligeså vil mennesker
komme og gå. Hvordan ved vi overhovedet at vi har nogen betydning? Med 7
milliarder mennesker på jorden, hvad skulle hver enkelt individ så betyde?

 

Biologisk
set er det let at se hvornår døden har ramt et menneske. Åndedrættet stopper,
pulsen stopper og hjertet stopper med at slå. Men for langt de fleste
mennesker, er døden ikke blot en biologisk konstatering.

 

Nogle
mennesker, vælger selv at gøre en ende på livet. Det er svært at forstå for
mange mennesker. Jeg har heller ikke forståelse for det. Men mit kvalificerede gæt
må være, at de ikke gør det, fordi de faktisk har lysten til at dø. Det er ikke
fordi de vil gøre en ende på deres liv. De vil gøre en ende på smerten. Men jeg
tror aldrig jeg vil lære at forstå, hvordan folk kan gøre det. Ikke bare imod
dem selv, men deres familie.

 

Vi
har alle hver vores idé om hvordan et perfekt liv og en perfekt verden ser ud.

For nogle er det når de er sammen med dem de elsker, for andre er det at nå til
tops i deres karriere. For mig er det ganske simpelt; I min perfekte verden
sidder jeg ikke fast, fysisk eller psykisk, derfor er en ting som rejser vigtige
for mig, fordi de giver mig ro i sindet. Men selv om vi alle er forskellige, og
vil have forskellige ting ud af tilværelsen, så har vi alle sammen én ting til
fælles. Behovet for at blive accepteret og elsket. Vi har brug støtte og
kærlighed når det ser sort ud, men også når vi føler os glade og tilfredse. Vi
har brug en som accepterer os, for de meninger og holdninger vi har.

 

Unge
mennesker tænker umiddelbart ikke over døden, og hvor de nu end havner når de en
dag dør. I dag har unge mere fokus på at leve i nuet, og at tilbringe tiden
sammen med vennerne og have det sjovt med alkohol. Fortvivlelsen om døden
rammer ofte først, når de eller deres bekendte kommer ud for en lignende
situation, som f.eks. dødsfald, sygdomme eller ulykker. Unge går ikke og
spekulerer over døden, fordi langt de fleste har mange år at leve i endnu.

 

Langt
størstedelen af befolkningen frygter alligevel døden. Og det der kommer efter
døden. Der er ingen der er sikre på hvad der sker efter døden, dette kan vi kun
gætte på. Personligt er jeg kristen, og tror på liv efter døden. Det kan man
definere på flere måder. Jeg vælger at tro på at man bliver genfødt, som en
helt ny person. Præcis hvordan det kan lade sig gøre, er jeg ikke klar over.

Jeg er ikke bange for døden. Jeg er ikke bange for at dø. Jeg frygter ikke
øjeblikket mit hjerte holder op med at slå, men jeg frygter øjeblikket inden og
øjeblikket efter. Jeg frygter hvad folk vil huske mig for. Jeg frygter om folk
overhovedet vil huske mig. Men mest af alt frygter jeg, at jeg ved livets
slutning vil indse, at jeg ikke har levet mit liv, som jeg faktisk gerne ville
have gjort.

 

Døden
er dybest set det absolut eneste vi ikke
burde frygte. Alt hvad vi ejer, alt hvad vi har, alt hvad vi er og alt vi tager
for givet, er kun noget vi har til låns. Døden vil en dag komme springende
bagfra og også tage livet fra os. Så i virkeligheden, burde vi ikke være bange.

Vi burde hellere finde en form for tryghed i døden, for lige meget hvad der
sker, så er døden det eneste sikre. Det eneste som vi altid kan regne med, vil
ske. 

Post Author: admin

x

Hi!
I'm Sonya!

Would you like to get a custom essay? How about receiving a customized one?

Check it out